onsdag den 18. februar 2009

The Booty and The Beat



Om klubben
Det musikalske indhold

The Booty & The Beat er navnet på en klub som med udgangspunkt i funky, uptempo oldschool hiphop udforsker nye bouncy hybrider af genren. Du kan således høre bl.a. hyphy fra San Franciscos Bay Area, beats og club-rap fra Baltimore, bass fra Miami og grime fra Østlondons million-ghettoer – blandet med funky, uptempo oldschool-hiphop. Det er stripclub møder backpack. Nyt møder gammelt. Hipster-rap blandes med Boombap.

Om arrangøren
The Booty & The Beat er skabt som et samarbejde mellem Kontoret og den 28-årige, kvindelig svenske dj og promoter San-One med det borgerlige navn Sanna Åkesson. San-One har tidligere stået bag hiphop-klubben Full Clip i Lund, været vært på radioprogrammet ”Notion Blend” på Nordeuropas andenstørste studenterradio, Radio AF, og kører i øjeblikket klubben Kartellen på spillestedet/natklubben Inkonst i Malmø.

San-One står for bookning af indholdet på The Booty & The Beat, der vil blive afholdt hver anden måned på den tredje torsdag, og hun vil hver gang inviterer gæster i form af enten dj’s, liveacts eller vj’s til klubben.

Med den ene fod i det fortidige, den anden i det nye, vil
San-One sammen med gæster guide klubbens publikum igennem junglen af hiphop-hybrider. Som altid når San-One spiller bli’r det hårde, uptempo beats, beskidte rhymes, dansegulvs-eufori og masser af booty-love!

Kommende events
26. februar
DJ San-One, DJ Baby Doll, visuals: VJ Tik, Yo! Majesty afterparty

19. marts
DJ San-One + special guests

21. maj
DJ San-One + special guests

16. juli
DJ San-One + special guests

Musikeksempler
Her er lidt eksempler på den type af musik, du kan komme til at høre til The Booty & The Beat:

Span Rock: "Put That Pussy On Me"
http://www.youtube.com/watch?v=hYuBthYLOtk

Young MC: "Know How Theme"
http://www.youtube.com/watch?v=fCtq6d8l60I

Spank Rock & Benny Blanco: "B.O.O.T.A.Y"
http://www.youtube.com/watch?v=kvr09O2CaH8

Ingen kommentarer:

Send en kommentar